Hurray for St. Nick's Jazz Pub

Så er det sket… jeg har fundet mit totalt ynglings sted i New York... tadaaa.... St. Nick's Jazz Pub i Harlem. På en dag, hvor jeg egentlig var lidt træt efter en masse dage med en del action og godt på vej til at bakke ud og blive hjemme, men tog med alligevel med bemærkningen ’Men jeg skal altså tidligt hjem så!’ Year right - der er jo helt fantastisk skønt. Jeg var der i går for første gang. Efter at have taget metroen hundred år op nord på, gået et stykke den forkerte vej, spurgt om vej kom vi på en lille nærmest helt perfekt bar vil jeg sige. Et aflangt rum med scene og toiletter bagerst i lokalet (jep – så man kunne være så heldig nærmest at stå på scenen når man kom ud fra toilettet – sociologer, tænk lige hvor upassende det er at alle bare kan se man har været på tønden!). Hele loftet var klistret til med små lyskæder med pærer i forskellige farver og alle mulige plastik-lyskæder… Flot var det. Væggene var også plasteret til med plakater og små sedler og billeder og alt muligt skrammel. SKØNT! – ja, det kommer nok ikke som den store overraskelse at jeg allerede der var helt ør af glæde. I baren stod en skøn sort, tyk mand på 50 og grinede hele tiden og lavede jokes med os og blev faktisk vores nye aller bedste ven. I baren var der bare alle slags mennesker, der alle var kommet til samme sted af én grund; for at høre skøn jazz og have en dejlig aften. Og skøn jazz – det var der i den grad! Musikere der spillede og legede og havde det skønt med musikken. En laaang jam-session hvor folk bare sprang op og spillede med og altså altså altså – jeg glemte ALT om at jeg var træt og sad bare der og nød livet uden at tænke på så meget andet. Desværre var nogen af dem der var der ikke så vilde med billeder, så tog ikke rigtig nogen – men har stærke planer om at jeg nok skal komme igen og tage nogle fede nogle. Om ikke andet skal jeg derop igen bare fordi det er genialt og fordi jeg snakkede ned nogle folk deroppe som jeg gerne vil være venner med.. De var bare sådan nogle jeg gerne vil være venner med… og helt ærligt, hvem vil ikke gerne være ven med rare jazz-musikere fra Harlem?

Da klokken slog to og andet band var ved at være færdig var jeg klog nok til at smutte hjem – så mig ned i metroen (mor og mor-Ane; midt om natten midt i Harlem… uuuuhhh!!!) sammen med mine nye tyske venner og af sted hjem i seng – jeg skulle på FN i dag og lave adgangs pas til de nye praktikanter. At jeg glemte mit stop og det og jeg troede jeg kunne skifte til ikke rigtig kørte, så jeg først var hjemme kl. tre - kvart over tre, er en helt anden snak … tosset!

Maja på St. Nick’s.. man kan godt fonemme der er hyggeligt ikk?

I forgårs var jeg i SoHo for at høre noget folk musik jeg havde set på nettet – men da vi ankom til stedet hvor det skulle være var det et asiatisk massage-sted hvor der ikke var spor af musik. Meget underligt – der må være sket en fejl et eller andet sted i systemet – for det var helt sikkert ikke min skyld! Anyways, vi fik at vide, at der var et andet lidt alternativt sted med noget musik og der tog vi da hen.. og det var hyggeligt alternativ jazz. Spillet af en tysker på 72, nogle unge tyskere og en dansk fyr, der viste sig at være bror til en jeg har gået på efterskole med. Meget skørt. Stedet var meget underligt – og ret smadret. Det var en kombination af et Yippie-musem, (deres definition var: a yippie is a hippie that has been beaten up by the cops), spillested og café. Med et stort hash-blad malet på væggen lige ved siden af ’Do not smoke’-skiltet. Meget underligt. De solgte heller ingen alkohol, men man er åbenbart velkommen til at smutte over i kiosken og købe sine øl eller hvad man nu vil have og så tage det med tilbage til spillested-cafe-museet. Det gjorde vi så, efter lige at have været på afveje på en mexicansk cafe med fantastiske nachos. Da vi så kom tilbage en pause i musikken og halv time efter og næsten alle var gået sad vi sofaen og nød vores medbragte øl. Lidt et sjovt koncept. Jeg fik en ny ven der. Farell på nok omkring de 50. Med langt sort hår, sort tøj og et tørklæde bunder rundt om panden. En Native American fra Bear Soldiers i South Dakota. Desværre har jeg glemt hans spirituelle navn – men det var noget med den ophøjede, som han havde fået ved en sprituel ceremoni (som han desværre ikke kom nærmere ind på hvad indebar..). Anyways, snakkede jeg med ham og han var enormt interessant. Han havde været med i hippiebølgen og støttede grupper som Black Panters, White Panters og han fortsatte med at remse op og nu arbejder han for at hjælpe de unge ’Native Americans’ i det amerikanske samfund. Det mest interessante var dog, at han fortalte en hel masse om hans liv i reservatet i South Dakota og gav nogle røgelsespinde jeg kunne bruge når jeg skal finde min spirituelle identitet. Samtidig inviterede han mig til en indiansk ceremoni/dansefestival de har i næste uge – så det vil jeg glæde mig rigtig meget til at slæbe min søs med til (dog kan jeg nærmest forestille mig at hun nok skal løbe i forvejen). Ellers fortsatte vi den aften på min ynglings smadrede-øl-til-2-dollars-bar sammen med vores nye tyske venner og endte endnu en gang med at komme alt for sen hjem, men bare have en helt genial sjov aften.

Toilettet på min ynglingsbar…

Ellers har jeg siden sidst oplevet at have haft besøg af Tanja P. i en hel weekend og rigtig meget hygget mig, en rigtig skøn Tina Dico- concert. Connie Hedegaard tale på Columbia University. Blive afbrudt af klimaaktivister og selv være en af dem der sad og med skjorte på og var en af de onde.. det var lidt underligt at være på det andet hold lige pludseligt…

Ellers har jeg hørt Mohammad Yusus (ham med micro-lånene) tale, været til fed, fed, fed, feeeeed MUSE/U2 koncert på Giants Stadium. En kæmpe stor oplevelse. Må da vist hellere få skrevet lidt oftere – der er så mange ting jeg gerne vil fortælle..

Coney Island er skøn, har været til danskerfest og fået flere danske venner, har klippet min lange paryk af, har brugt en HEL dag i Chinatown på at kigge på skrammel (måske en af de bedste dage i mit liv…), set Fame i bio (lad vær med det – den er piv-dårlig!)

Tanja der ser på skrammel i China-town..