My new home..

Nu er jeg flyttet... og nu gider jeg ikke flytte mere!
Basta.
Jeg har endda pakket min kuffert ud - for første gang i to uger. Det var fantastisk rart altså :-). Dog gik det op for mig samtidig, hvor mange ting jeg troede jeg havde med, men som bare ikke er der... Må jo indrømme, at jeg konsulterede min søs og mor ret meget med pakningen inden jeg tog afsted og nu vi er ved indrømmelserne, så var det faktisk min søs der pakkede min kuffert - tak Tanja :-). Hun har lært et trick eller to ved at pakke til laaaang tid af gangen (det ligger til familien), så hun lagde sammen og rullede og ordnede og fandt huller her og der og plads til dit og dat. Nu ser jeg vist bare, at jeg var lidt for ivrig efter at blive færdig med pakningen, det er jo dødens pølse (hvem kan egentlig overhovedet lide at pakke?), så jeg hurtigt (og måske lidt for ukritisk sorterede ting fra) hvilket betyder, at jeg bliver nødt til at shoppe nogle ting herovre.. øv øv øv, og atter øv :-). Især som det er begyndt at regne og sandaler i regnvejr i NY er altså bare lige med enormt sorte fødder! Ikke synderligt charmerende at ligne en gadedreng når man går rundt og prøver at være New Yorker-smart... (Jep Mutse.. de bliver vasket hver aften (næsten da..) inden jeg går i seng...)

Jeg er ved at falde godt til på mit nye værelse der ligger midt i kampens hede. 1st av og 53rd gade (arbejdede i at finde et kort og makere det på og føje til bloggen - men nu kan jeg se, at I begndt at logge på mns hjemme i DK - så er det min sengetid, så giver op!).
Det er altså lige midt i det hele og der hvor ting sker synes jeg. Det betyder dog også at jeg nærmest er tvunget til at sove med ørepropper hver nat fordi der bare konstant kører biler op og ned af gaden.. (man må vel tage det sure med det søde - men har fundet nogle flotte pink nogle, så det opvejer lidt..)

Her er lige et par billeder af mit nye værelse...

Det første her er min arbejdsplads. Men en rigtig god stol så det kan gøres rigtig mageligt og måske endda lidt hyggeligt! - det er rigtig værdsat eftersom jeg bruger meget tid på at arbejde hjemme fra - at skrivebordet godt kunne ønskes større er der ingen tvivl om - men pyt. Her sidder jeg og har det ret godt..

Værelset er ikke så hyggeligt endnu (men læg lige mærke til, at jeg har avanceret til 2 vinduer! Now we're talking!), men har planer om i morgen at købe en blomst eller noget andet grønt og hænge nogle småting op på væggene som en pause i arbejdet, så det skal nok blive præget af mig og blive hyggeligt.

Thats it for now... I'll be back!!

UN-pas

HA - så skete det i dag... Jeg fik mit UN-pasefter en masse papirarbejde frem og tilbage (fik flere hentydninger som 'det er jo lige som i Danmark...)! Tadddaaaa - her kommer jeg verden!

Har haft to dages fladen ud og lavet afslappende turist-ting med Tanja P. og ellers arbejdet hjemme fra og prøvet at gøre det til en god praktik... jeg fortsætter med at prøve. Om ikk andet har jeg da et UN-pas :-)

Harlem... faktisk en lille oase

Lige en update herfra :-)
På onsdag skal jeg flytte fra Harlem og ind midt i kampens hede... Jeg glæder mig bare rigtig meget - det bliver mit eget lille New Yorker-eventyr. Når man ser på det boligvis tror jeg det er henad det som jeg havde forestillet mig. Mig i et værelse i en lille lejlighed midt i byen med gang i den hele tiden, gule taxaer over alt, liv og mennesker, en diner på hver hjørne, kæmpe lysaviser i alle regnbuens farver og en døgnåben kiosk som nabo :-). Skønt!

Men når alt kommer til alt er jeg vist begyndt at holde af det heroppe i Harlem. Det er faktisk et skønt sted. Der er ikke det samme stress og jag, men alligevel byen og alt omkring er døgnåbent alligevel. Dem der bor i husene omkring hvor jeg bor hilser pænt på mig, men passer ellers sig selv. Det gør alle faktisk heroppe (egentlig i det jeg har set af byen...) - der er ikke nogen der kommer efter mig :-), selvom jeg nu nok tror der bliver holdt øje med hvad der sker i nabolaget.

Her til aften (ikk senere end 11 til de bekymrede) tog jeg metroen hjem fra 'down-town' og gik de sidste 5 gader op til min gade og tog mig selv i at tænke 'her er sgu da meget dejligt'. På en måde ville jeg gerne blive heroppe.
Huset jeg bor i er helt fantastisk - det er så interessant, fyldt med en masse skønne ting (skrammel ville nogen sige...) - præcis som jeg holder af. Det er gammelt men så småt ved at blive gennemrenoveret. Et gammel stenshus, der ser ret småt ud ude fra, men åbenbarer en hel herlighed når man kommer ind. Det er virkelig sjæl og føles som om det har en historie, trapperne knirker som bare fanden, der er højt til loftet, mørkt udskåret træ overalt, et væld af walk in closets med store spejle. Jeg sidder lidt og forestiller mig hvor fantastisk det må være at lege gemmeleg her som barn.. dog er det så stort og med mærkelige små kroge at man kunne komme til at gemme sig længe (det vælger vi at se bort fra og blive i tanken om hvor spændende det kunne være som barn).

Og udlejerne - de er så søde og rare og vil virkelig gøre alt for mig og samtidig rigtig interessante mennesker, men ikke helt som jeg havde planlagt det. Jeg har allerede min Papa og Mor og har ikke brug for en erstatning (ikk' fordi der nogensinde er nogen der ville kunne erstatte dem!). Jeg synes efterhånen jeg er voksen nok til at klare mig selv (nogen er måske uenige... :-)). Her til morgen skulle jeg på arbejde (jep - på en SØNDAG!, men det er loddet som praktikant) og min udlejer insisterede på at lave morgenmad og kaffe til mig for derefter at køre mig de fem gader der er til toget. Helt utrolig venligt altså. Jeg tog imod tilbuddet eftersom jeg var ret træt efter at have været på bøsse-karaoke-bar (meget interessant altså...) med den anden unge pige der bor her i går aftes (som btw er rigtig rar, men også flytter) og kom lidt for sent hjem... Så de er faktisk så søde og venlige at det er svært at takke nej.
Her er lige nogle billeder for at give et indtryk af hvad jeg bor i et par dage endnu...

Først den evigt skønne altan der er bag huset hvor der er total ro (på nær om aftenen hvor naboen, en skør kinesisk dame, kaster vand ud af vinduet og råber noget total uforståeligt... måske fordi det er kinesisk...hmm...). Her spiser jeg gerne morgenmad og sad og læste et par timer i går. Der er endda en trappe ned til en lille bitte have hvor der er basilikum og tomater..

De næste her er stuen som jeg må bruge alt det jeg vil...

Her et billede taget fra køkkenet ud gennem stuen mod hoveddøren.. bare for at give en fornemmelse for hvor stort der er. Og det er kun en ud af 4 etager... Det næste her er i loftet mellem stuerne - fyldt med små finesser over alt (Søs, du ville elske det også..)

Har arbejdet i dag... og der er så meget at fortælle om det igen, men undlader det for at bevare den skønne stemning der er omkring huset i det her indlæg...

Så er det da vist tid til en lille opdatering her fra NY…
Der er sket en del siden sidst (på 2 dage – jep!). Jeg er flyttet ind på et værelse, været på endnu et interessant besøg hos Roma, og sagt ja til et andet værelse..
Jeg har set på nogle værelser og også flyttet ind i et af dem tirsdag aften. Først var jeg ude og se et værelse hos en russisk fyr på 1st avenue og 54th street – rigtig fint værelse og rigtig fin placering, men $1200 om måneden. Det var lige dyrt nok for mig altså. Om aftenen var jeg ude og se på et værelse hos et italiensk ægtepar der bor i et hus i Central Harlem – mr. Calzonetti (hæ hæ) og lejer værelser ud der. Jeg kom klokken syv og der stod han ude og ventede på trappen – de bor i et super interessant hu. Konen har rejst rigtig meget og arbejder i en NGO hvor hun også rejser meget og hele huset bærer præg af det. Et hus jeg ellers under andre omstændigheder ville elske. Værelset er OK med VINDUE og Air Condition og walk-in-closet! Her bor også en ung pige fra Californien. Faktisk har huset den skønneste altan og en lille bitte have fyldt med blomster og planter og 2 søde katte. Egentlig lyder det jo bare godt. – jeg skulle bare se et andet værelse en time efter. Den dag jeg var ude og se værelset var jeg træt og sulten og lidt træt af det hele og da de så pressede ret meget på dem her med værelset med at de ville køre mig hen til det næste sted og jeg skulle ringe når jeg havde set det og manden ville køre mig til mit hostel med det samme og hente mine ting med mig og i den dur endte jeg med at sige ja og flyttede så hu-hej ind tirsdag aften. De er vældig søde og spurgte om de skulle lave mad til mig eller købe ind. Bare lige lidt for meget altså! Det er lidt som om de gerne vil have deres børn tilbage – det er ikke helt det jeg er ude efter. Området er også noget lidt specielt – og endda lidt utrygt syntes jeg lige den første dag. Man kan jo ikke komme uden om at det er Harlem og at der er mange sorte og rap musik på hvert hjørne… Jeg har hørt at i Harlem er der ’a bar on every corner and a church in every block’. Det beskriver det nok meget godt altså. Men anyways – jeg har gået lidt rundt her i de to sidste dage og i går gik jeg hjem alene da det var blevet mørkt (undskyld mor!) og der var jo ingen der gjorde en kat fortræd! Det nærmeste jeg kom på at blive gjort fortræd var i går da jeg gik i Central Park (der er et ’Harlem-hjørne’)og et sort par hvor damen var rigtig stor gik forbi mig og jeg hører hende så bare sige med rigtig tyk New-Yorker dialekt ’Don’t check out white skinny chicks!’. Så jeg synes egentlig at området her er OK.
I går fik jeg så en mail fra ham den russiske fyr hvor jeg havde været ude og se på værelset om at han gerne ville leje mig værelset og jeg fik forhandlet huslejen ned til $1000, så det tager jeg helt sikkert. Og jeg kan flytte ind på onsdag – så det bliver fedt! Det er lige midt i kampens hede og i det område jeg har forelsket mig lidt i J
Det skulle jeg så fortælle Mr. Calzonetti i går aftes og det syntes han vist bare var rigtig træls – han prøvede endda at forhandle med at jeg kunne få det billigere hvis jeg ville hjælpe til i huset. Det takkede jeg pænt nej til. Han har også lige ringet i dette øjeblik og sagt, at jeg jo skal huske på, at en del af min tur her også er at opleve hvordan amerikanske familier lever og opleve andre områder og det går jeg jo glip af ved at flytte, men at han gerne vil køre mig derned på onsdag alligevel… Jeg er simpelthen bare en stjerne hos dem J.
Ellers har jeg endnu engang været hos Roma og meget interessant altså. Interessant er måske ikke den helt rette betegnelse. Jeg kom med tog som de andre gange og blev hentet af en praktikant og Roma ringede på vejen og gav os opgaver – sådan cirka det samme som sidst, dog med den variation at jeg blev bedt om at sortere 200 visitkort i alfabetisk orden – det sprang jeg så lige over J. Jeg giver det lige en uge til at komme i gang og sådan og så må jeg hellere snakke lidt med hende om mine forventninger og sådan.
Over and out for denne gang – nu skal jeg ned i solen på altanen og spise min morgenmad J

Roma, Roma, Roma… Ja – hvad er der at sige om Roma.. Egentlig ganske flink, men det var lidt en tosset oplevelse. Jeg kom med toget til South Norwalk en by der mindede skræmmende meget om Middelfart. Grønt og en hyggelig station hvor man parkerede lige uden for og egentlig ganske idyllisk. Der kom Roma og en anden praktikant så og hentede mig. Så kørte vi til Romas hus – et farligt fint sted med stort hegn ind til området og meget amerikansk søvnigt villakvarter. Anyways vi gik ind – Roma ind af hovedindgangen og vi andre ind af havedøren! Jeg blev vist rundt og så arkiveringssystemet – en hylde med plasticlommer, så papirsposen med ’officesupplies’, så hvordan man hver gang man kommer, skal stille computer, kuglepenne og post-its klar til Roma. Så satte vi os alle ved samme bord med hver vores computer og de satte mig ind i det hele. Eller det vil sige sådan meget forvirrende og ikke spor struktureret og Roma kævlede løs hele tiden mens hun smed beskeder til mig ind over uden at jeg nærmest kunne forstå de var til mig. Så sad de to andre praktikanter (to lidt forsagte piger på max. 21 år) skiftevis og tjekkede mails og skrev mails hun dikterede dem. Meget underligt altså. Mens jeg læste om et egentlig ret interessant projekt de (vi..:-)) er ved at lave i Liberia om ’solar cooking stoves’ skrev jeg to mails som hun dikterede selvom hun sad foran en computer selv – enormt provokerende for mig!
Jeg må indrømme at mens jeg sad der fik jeg ikke det bedste indtryk af det hele, men projektet i Liberia med ’bærbare’ komfurer der udelukkende bruger solenergi kunne godt blive til noget spændende hvor jeg kommer på banen, hvis jeg tager initiativ selv. Måske komme med til Liberia og se projektet – hvis jeg altså kan finde nogen der vil betale. Organisationen har ikke en gang råd til et kontor, så der er intet at hente der. Jeg har helt glemt det vigtigste – organisationen ’hoster’ konferencer og møder i UN-Headquarters og der er et på banen allerede 12. Oktober og jeg får et UN-adgangskort der varer året ud. Ved ikke helt hvad jeg får lov til med det, men ved da at det bliver en del af min daglige udsmykning – Gertrud med UN-kort! Første skridt på vejen. Anyways vores møde varede 1½ time – da det var slut gik Roma oven på og vi ryddede op og gik igen ud af havedøren og den ene praktikant kørte mig til toget. Det er vel at mærke en togtur der tager en time hver vej for 1½ times møde. Hende Roma er sgu en underlig snegl – vi talte om jeg talte tysk, hvilket hun så også gør og vi talte sammen på tysk hvortil hun med sin forfærdelig tykke amerikaner-accent siger til mig at ’du sprechen (ja sprechEN) ja ok deutsch’. Og jeg tænkte bare ’ppff… her er da i hvert fald noget jeg er bedre til end hende!’ Jeg skal derop (til Connetticut) igen på onsdag og på søndag og i mellemtiden skal jeg lave noget research på forskellige ting hjemmefra. Så det er åbenbart meget op til mig selv at få det til at blive godt. I går aftes skrev jeg på tusind værelser og lejligheder og sad og hang med hovedet over det – men det gav faktisk det resultat at jeg skal se på tre værelser i dag. Ud til mr. Calzone (der ikke var hjemme sidst), se et bofællesskab for 5 unge der ligger super centralt med koster $150 mere end mit egentlig max og så se et tredje værelse der er fremleje for en måned. Så mon ikke noget af det kan bruges.
Jeg har virkelig meget lyst til at flytte ud at det her værelse på hostellet – der er i princippet et vindue, men 20 cm på den anden side er der en mur – så der kommer aldrig lys ind heller aldrig rigtig frisk luft – kun fra air conditionen. Det er ikke holdbart i længden. Jeg vender tilbage – forhåbentlig med den glade nyhed at jeg har fået et sted at bo…
Læg lige mærke til hvor mørkt der er uden for vinduet selvom det faktisk er halv ni om morgenen..

Søndag = hviledag… Hviledag i New York? I dag har jeg igen og igen hørt Frank Sinatra synge ’I want to wake up in the city that never sleeps’. For sover, det gør den da slet ikke, selvom man er tvunget til at sætte farten ned fordi her er så varmt. Så varmt at sol-elskende jeg for en gangs skyld søger skyggen. 33 grader (et eller andet skørt højt i de der mærkelige Fahrenheit grader de bruger herovre!) og ingen vind men en masse trafik – så er det altså varmt. Jeg har endog meget spektakulært set mennesker der lægger sig ned på gaden foran riste der lukker kold luft ud. Jo – jeg havde det varmt og ville da give min højre arm for en svømmetur i Vesterhavet, men ikke så varmt! Okay – det var måske kun 2 mænd der gjorde det og de var måske lidt forhutlede i forvejen, men alligevel! Anyways (kan bare hardly huske at tale dansk efter 2 dage i NY J), varmen fylder en del. Lige nu sidder jeg på Starbucks og drikker Caffe Latte og her er fyret op for Air Condition og piv koldt så på med cardigan og tørklæde (jeg synes de overdriver lidt med det Air Condition!).

Men back til at byen ikke sover; alt er jo åbent og lige nu er det gået op for mig, at jeg har været udenfor i syv timer og kan ikke komme i tanke om et eneste tidspunkt hvor der har været stille. Godt nok var der larm på Boulevarden i Aalborg, men NY trumfer godt nok her. Jeg gik gennem Madison Sqare Park hvor en eller anden indisk mærkedag blev fejret til den helt store guldmedalje, så der var Bollywood-hits, farvestrålende sari’er og Apu-accent over alt. Derfra gik jeg mod ’Bryant Park’ og ’New York Public Liberary’ (hvor jeg sad ude i parken og skypede med moar og søs) og lige pludselig er jeg havnet midt i en eller anden kæmpe demonstration for eller mod et eller andet jeg slet ikke nåede at opfatte. Derefter sushi med Mia (hold da op det billigt herovre!) og så videre ud i verden i mine egne tanker. Jeg er ikke altid helt med på hvor jeg er på trods af logikken i gaderne og pludselig stod jeg foran Empire State Building – der kan man bare se altså! Kæmpe stor jo! Efter det ene ’novra’ efter det andet gik jeg videre med næsen i min ’Lonely Planet’ der allerede er godt slidt (tak klaus og Tanja) og tænker jeg gerne vil finde ’Flatiron Building’ (den der trekantede man altid ser fra NY) og ser op og vupti der var den. Der er virkelig alle de ting man har set og hørt om på hvert andet gadehjørne. Ret stort altså!

I morgen skal jeg møde Roma – er spændt på om hun virkelig er som jeg har forestillet mig – if so, så goodbye venner! Men for at det ikke skal være løgn glæder jeg mig. Jep – det er sgu rigtigt! En weekend uden så meget andet selskab end min computer og tilfældige morgenmads-bekendtskaber kan godt blive lidt lang! Så jeg har planer om at det bliver godt og spændende i morgen og hun er sgu nok flink (og hvis ikke ’kan de alle sammen i princippet rende mig i røven!’ som min kære bro’ siger). Helt sikkert jeg vender tilbage med en up-date i morgen om hvordan hun er eftersom I er mange der har lagt øre til mine bekymringer om hvordan hun er!
Bolig er der ikke noget af endnu selvom jeg nok har sendt tusind mails i dag! Men i morgen lykkes det nok! Kryds fingre for mig.

Figurer uden for UN (læg lige mærke til, at jeg er med på billedet... wow for en feature!)

Wow! Gertrud har en blog...

Så er det simplethen sket... jeg har en blog. Med et fancy navn. 'Gertruds New York blog'. Hverken mere eller mindre. Jeg har altid haft et lidt underligt forhold til blogs. En side hvor folk kan skrive spalte op og ned. Jeg har faktisk altid tænkt på hvad pokker folk dog skriver i de laaaange blogs. Men måske forstår jeg det nu. Måske kan jeg se det smarte i det nu efter at have overvejet det en del. Det er jo smart fordi jeg er her og I er der. Smart fordi jeg selv ikke er specielt begejstret for 'fælles-rejse-mails' fra folk der er ude at rejse om at nu har de oplevet det og det og det. Dem har jeg ikke lyst til at skrive (specielt fordi hvis I er som mig, så er det kun min moar og faar der troskyldigt læser dem fra ende til anden), men vil jo alligevel gerne fortælle om mine spændende oplevelser her i New York. Ergo må den smarte løsning være en blog - så kan I selv gp ind og se hvad der sker, når I har brug for tidsfordriv eller kommer til at tænke på hvordan det mon går mig og hvad jeg laver i New York og

tadaaaaaa... her kommer den så :-)

Først må jeg hellere lige skrive at jeg nu forstår hvad folk skriver i blogs - jeg har jo lige brugt 11 linier på at forklare hvorfor jeg skriver det her.

I dag er det min første hele dag i New York - og venner det er settled; jeg kommer ikke hjem igen! Her er jo skønt! Her er stort og flot og facinerende for en lille dansker lige taget afsted fra Aalborg. Jeg har taget mig selv flere gange i dag i at se op mod himlen og prøve at gætte hvor mange etager der er i de kæææmpe skyskrabere. Og det er mange kan jeg godt sige jer venner!

Det var den længste rejse herover uden nærmest at tale med andre end dem i tolden (de var til gengæld også rigtig flinke!). Turen fra lufthavnen og indtil byen i en shuttlebus var dog facinerende. For det første var der nok 8 nationaliteter i den lille bus der alle sammen var på vej til at opleve NY. Jeg sad bare for mig selv og gloede ud af vinduet og suede intryk til mig. Mest af alt lagde jeg mærke til at vi styrede direkte mod Empire State Building - der gik det op for mig. 'Gertrud - du er i New York'. Og det var en rar og spænt følelse. Tror alle mine bekymringer og al min skræk hjemme har været godt givet ud - kvoten er opbrugt, så nu er det bae spændende!

I går var jeg ude for at se på et værelse i det sydlige Harlem (hos mr. Calzone hæ hæ). Eller det vil sige det var jeg ikke - jeg sad på trappen uden for og ventede... og ventede.. og ventede. Men de åbnede ikke og det telefonnummer jeg havde fået virkede ikke. Så jeg sad bare der på trappen blandt en masse store negere i wife-beaters med cappen lidt på skrå der hørte høj musik og opfattede lige pludselig at jeg var den eneste hvide. En ret underlig følelse. Først blev jeg nok lidt betænkelig indtil jeg dunkede mig selv i hovedet med at det var lyst, kl 7 om aftenen, og ingen havde jo gjort mig noget på vej derhen, og så var det egentlig OK. Oven i det var jg så træt efter rejsen at enhver der havde kommet hen til mig og villet noget bare havde fået et 'pil af - jeg er træt', så jeg var sikker :-).
Der oppe fra gik hjemad - et smut gennem Central Park (hør lige mig være New Yorker agtig!). Stor var den da og fyldt med mennesker. Men med en kæmpe møg-beskidt sø fyldt med alger og andemad... ikk noget yderligere kønt syn altså. Derfra traskede jeg (nok 70 gader!) mod mit hostel (som i øvrigt er gode til at manipulere med billederne på deres hjemmeside - for det er da ikk heeelt den standard jeg så på nettet, men godt nok), købte et pizza-slice og hoppede ind i en taxa og så hjem på hovedet i seng efter jeg havde stået og kølet ned foran air-conditionen!

I dag har jeg set på et værelse også. Efter at have spist morgenmad med to piger fra Århus (!) gik jeg op til der hvor værelset lå. Fed beliggenhed, meeeen værelset var ikke helt som håbet, så det er nok nejtak. Desværre. Vil ellers gerne have det på plads. Og bagefter var det på tur i byen on my own.
Og nu kommer jeg så til det jeg egentlig gerne ville fortælle. Jeg har fået min første NY-ven i dag! Andrew Baker - en neger med kæmpe micofon-hår! Han spurgte mig på gaden 'hvorfor kun europæere farvede deres hår som mit' og så fulgtes vi lidt hen ad gaden og snakkede om det og han gav mig email, webpage og telefonnummer og sagde jeg bare kunne give lyd fra mig hvis jeg ville (er ikke sikker på jeg gør det, men sejt at have muligheden :-).)
Derefter købte jeg en iskaffe og gik ind i Madison Sq. Park (fyldt med egern over alt) og på Grand Central Terminal (Nok den største station jeg nogen sinde har set) og satte kursen mod UN! Og hold nu kæft! Wow. Jeg så det og tænkte 'Der skal jeg ¨helt sikkert arbejde engang'. Det ville være det ultimative. Og mens jeg sad der i solen med åben mund og polypper (ja - blev lidt tør i munden) kunne jeg kun se linien fra Romas (min chef) mail 'Attending Relevant UNmeetings' som en af mine arbejdsopgaver. Man har vel lov at håbe på, at jeg kommer derind engang uden at skulle bruge 'visitors-entrance'. Jeg var inde i dag og ville have en rundtur og ser et skilt 'Please leave big bags here - take out all valuables og spørger så vagten om det er sikkert nok at lade min bærbare blive i tasken på deres hylder, hvortil han svarer 'This is the UN. It might be the safest place in the world!'. Nååårh jo.. okay så :-) - lidt dumt spørgsmål!

Ikke mere plidder pladder herfra - jeg skal ringe til min moar og faar og fortælle jeg har det godt. Men bare rolig - jeg er da vist blevet fortaler for blogs, så skal nok vende tilbage :-). ¨