Fra den ene Tanja til den anden...

Oktober måned er besøgenes måned... Efter Tanja P havde været på forlænget weekend hos moster Gertrud havde jeg lige et par dage til min søs Tanja kom. Hun tog af sted i lørdags og på fredag kommer mine forældre og min onkel og tante og bliver i henholdsvis en god uge og en weekend. Så det er en måned med family-action :-)

Min søs kom fredags. Og det var nu altså dejligt. Rigtig dejligt at hun kunne se mit New York og at jeg fik en chance til at vise det frem til nogen! Og jeg tror nærmest ikke der kunne være andre der så godt kunne forstå det med at holde enormt meget af et sted – så det kunne faktisk ikke være bedre. Vi skulle mødes på Penn station hvor Tanja kunne tage toget direkte til fra lufthaven – og man kan da roligt kalde det et noget forvirrende mødes-ved-toget! Det var vist en lidt løs aftale og måske ikke så genialt planlagt at ’vi da nok skulle finde hinanden’ der nok bar nøje præg af, at jeg ikke havde været på Penn Station før, kun kørt igennem. Penn Station er den mest benyttede station i USA med ca. 600.000 passagerer dagligt og bare den ene etage har 21 platforme og dermed også ca. 21 forskellige toge Tanja kunne have kommet med fra lufthavnen på den ene etage ud af tre… Om ikke andet fik Tanja da ringet til mig og fik beskeden ’Don’t move – jeg kommer og henter dig’! og jeg fik øje på en træt Tanja stå midt i det hele og vente, mens jeg snakkede med min moar i telefonen (ja – jeg har ikke ret meget fred selvom jeg er taget over på den anden side af jorden!). Vi bevægede os hjemad og fik prøvet den skønne amerikanske diner jeg har som nærmest-nabo. En rigtig amerikaner diner med læder-båse og mulighed for at spise ved disken. Måske derfor jeg havde Suzanne Vega’s ’Tom’s Diner’ på hjernen i lang tid. Men i hvert fald kan den godt anbefales!

Vi har simplethen oplevet alverden i den her uge. Man kan næsten sige hele verden. Vi har set rigtig meget på mennesker – forskellige mennesker… og er du tosset det er jo det der er propfyldt af i NY! Skønt at have en søs der i samme grad deler min sociologiske interesse. Vi har set på yderst ortodokse jøder i Williamsburg. De er nu altså efter min mening lidt skøre. Og de er mange (faktisk har jeg læst, at antallet af jøder i New York er større end antallet af jøder i Tel Aviv…) og det var os der faldt uden for. Lidt underligt at opleve – men vi må have passet utrolig ind eftersom en mand spurgte os om vi var faret vild… Men altså der var kvinder med paryk, mænd med slangekrøller og børn i ens tøj over alt. Og egentlig ville vi gerne tage nogle billeder – men det kan man bare ikke rigtig komme til, så dem vi fik, var taget i skjul med mobil-telefonen. Egentlig måske lidt dumt, man kunne jo bare have spurgt om man måtte tage et billede og man kunne vel højst få et nej. Men vi valgte altså at stå og lave bøvlede fiks-fakserier på de mest kunstfærdige måder (forestil jer lige hvor åndssvage nærmest ’uskyldigt fløjtende vi-har-ikke-gjort-noget’ vi må have set ud mens vi har prøvet at gemme at vi tog billeder…). Måske et bevis på hvor meget vi ligger under normen om at være politisk korrekte. Men vi fik da få der kunne zoomes ind på.

China Town kan man ikke (og skal man på ingen måde) undgå hvis man synes mennesker og kulturer er sjove. Vi brugte nærmest en hel dag der. Først fra den ene skrammel-butik til den næste. Tror faktisk vi så ALT skrammel der var at se. Og også gode ting jo. Og det eneste vi købte var to nøgleringe lavet af uld og to armbånd til en dollar stykket. Det tog nok 2 timer at komme så langt. Men dem er vi til gengæld også glade for.

Ellers begav vi os ud i det rigtige og den spændende del af China Town. Hvor der er vitterligt er flere kinesere end turister hvilket ikke lige frem kan siges at være tilfældet i skrammel-gaden. Og der var skønt. Boder overalt med alle tænkelige (og især utænkelige!) spiselige ting. Levende fisk. Skubtusser i store tønder, og en lille lektion fra en kinesisk kvinde om hvordan man tilbereder dem (så bare sig til hvis det bliver aktuelt – jeg ved det!) Farverige grøntsager (hvoraf jeg ikke kendte halvdelen), store krukker med alle mulige urter og tørrede ting. Det var nærmest som at være i himlen for the Grabbert Sisters. Og tid til at se på det hele og tage ca. 100 billeder! Evigt skønt.

Levende krabber... og mange af dem!

Tanja i et tempel hvor jeg fik den famøse 'Fortune': 'Intet nyt under solen. Og Tanjas lød 'I dag følger i går'. Hvis I vil have vished om fremtiden tag der hen - for enden af Canal Street i China Town!

en hel tønde med levende skrubtusser der prøver at kravle op!!

’A ride on the international Express’ i Queens blev det da også til... igen et rent og skært kinesisk og koreansk område (faktisk mindre integreret end i China Town) hvor vi fik kinesiske boller… sød dej med forskellige ting inden i. Ikke fabelagtigt, men det skal jo prøves når man sådan er på opdagelses rejse som vi var. Et kort stop ved Willets Point-Shea Stadium for at se, at der var helt dødt. Sprang området med mexicanere, italienere, peruvianere og colombianere over for de er farlige ved solnedgang. Videre til irerne der dog var lidt svære at få øje på ud over et par irske pubber for at slutte af med et enkelt glimt af en tyrker og rumæner. Det er som asiaterne skiller sig mest ud og virkede som dem der var mindst integrerede. Kinesiske (måske koreanske – hvem ved?) skilte over alt. Bilder mig oven i købet ind at der var flere steder hvor der ikke var skilte på engelsk. Men måske overdriver jeg for en gangs skyld bare en smule.

Uundgåeligt måtte vi også forbi grækerkvarteret. Det var såmænd også et ganske fint sted. Vi fandt et rigtigt græker-sted – på den forkerte måde som min søs kunne fastslå! På den kitche måde og med den forkerte musik og en tjener der pludselig ikke var så venlig da jeg sagde han lignede en tyrker. Det vidste jeg jo godt – men skulle da lige prøve om det kunne tørre hans påklistrede smil af – og det virkede! Egentlig helt unødvendigt. Men pyt.

Greek pride 0%...

SoHo! Helt sikkert et must! Og Klaus, vær du glad for at du ikke var med dine søstre i New York! Vi kom sådan ca. 500 meter ned af gaden på 3 timer. Der er et væld af skønne butikker – og jeg tror såmænd vi kiggede i hver og en! Og shoppede på livet løs. Helt fantastisk! Dog var det regnvejr – så også noget af en kold fornøjelse. Men som I kan se stopper regnvejret ikke New Yorkerne fra at shoppe og heller ikke os!

Et besøg på ’St. Nicks’ i Harlem og en anden skøn jazzklub ’Fat Cat’ blev det også til. God underholdning i form af en off Broadway musical om en gruppe der blev rock-stjerner, hvor vi hele vejen igennem skiftede mellem at grine højt og frygte at blive hevet op på scenen som de gjorde med en. Vi havde de der udsatte pladser du ved. Lidt arbejde for mit vedkommende og afholdelse af en event i FN om afsaltning af havvand, en iskold tur i Empire State Builiding, søsterhygge en masse, god mad og et enkelt glas rødvin eller to – præcis som søster hygge skal være!

Fontænen fra Venner stødte vi også på.

Og opdagede den skønneste lille café i Brooklyn med skøn street-art uden for..

Nu nyder jeg at være mig selv med mit New York og nyde hvert enkelt minut og glæde mig til mine forældre kommer om fire dage og turist-turen fortsætter.