Harlem... faktisk en lille oase

Lige en update herfra :-)
På onsdag skal jeg flytte fra Harlem og ind midt i kampens hede... Jeg glæder mig bare rigtig meget - det bliver mit eget lille New Yorker-eventyr. Når man ser på det boligvis tror jeg det er henad det som jeg havde forestillet mig. Mig i et værelse i en lille lejlighed midt i byen med gang i den hele tiden, gule taxaer over alt, liv og mennesker, en diner på hver hjørne, kæmpe lysaviser i alle regnbuens farver og en døgnåben kiosk som nabo :-). Skønt!

Men når alt kommer til alt er jeg vist begyndt at holde af det heroppe i Harlem. Det er faktisk et skønt sted. Der er ikke det samme stress og jag, men alligevel byen og alt omkring er døgnåbent alligevel. Dem der bor i husene omkring hvor jeg bor hilser pænt på mig, men passer ellers sig selv. Det gør alle faktisk heroppe (egentlig i det jeg har set af byen...) - der er ikke nogen der kommer efter mig :-), selvom jeg nu nok tror der bliver holdt øje med hvad der sker i nabolaget.

Her til aften (ikk senere end 11 til de bekymrede) tog jeg metroen hjem fra 'down-town' og gik de sidste 5 gader op til min gade og tog mig selv i at tænke 'her er sgu da meget dejligt'. På en måde ville jeg gerne blive heroppe.
Huset jeg bor i er helt fantastisk - det er så interessant, fyldt med en masse skønne ting (skrammel ville nogen sige...) - præcis som jeg holder af. Det er gammelt men så småt ved at blive gennemrenoveret. Et gammel stenshus, der ser ret småt ud ude fra, men åbenbarer en hel herlighed når man kommer ind. Det er virkelig sjæl og føles som om det har en historie, trapperne knirker som bare fanden, der er højt til loftet, mørkt udskåret træ overalt, et væld af walk in closets med store spejle. Jeg sidder lidt og forestiller mig hvor fantastisk det må være at lege gemmeleg her som barn.. dog er det så stort og med mærkelige små kroge at man kunne komme til at gemme sig længe (det vælger vi at se bort fra og blive i tanken om hvor spændende det kunne være som barn).

Og udlejerne - de er så søde og rare og vil virkelig gøre alt for mig og samtidig rigtig interessante mennesker, men ikke helt som jeg havde planlagt det. Jeg har allerede min Papa og Mor og har ikke brug for en erstatning (ikk' fordi der nogensinde er nogen der ville kunne erstatte dem!). Jeg synes efterhånen jeg er voksen nok til at klare mig selv (nogen er måske uenige... :-)). Her til morgen skulle jeg på arbejde (jep - på en SØNDAG!, men det er loddet som praktikant) og min udlejer insisterede på at lave morgenmad og kaffe til mig for derefter at køre mig de fem gader der er til toget. Helt utrolig venligt altså. Jeg tog imod tilbuddet eftersom jeg var ret træt efter at have været på bøsse-karaoke-bar (meget interessant altså...) med den anden unge pige der bor her i går aftes (som btw er rigtig rar, men også flytter) og kom lidt for sent hjem... Så de er faktisk så søde og venlige at det er svært at takke nej.
Her er lige nogle billeder for at give et indtryk af hvad jeg bor i et par dage endnu...

Først den evigt skønne altan der er bag huset hvor der er total ro (på nær om aftenen hvor naboen, en skør kinesisk dame, kaster vand ud af vinduet og råber noget total uforståeligt... måske fordi det er kinesisk...hmm...). Her spiser jeg gerne morgenmad og sad og læste et par timer i går. Der er endda en trappe ned til en lille bitte have hvor der er basilikum og tomater..

De næste her er stuen som jeg må bruge alt det jeg vil...

Her et billede taget fra køkkenet ud gennem stuen mod hoveddøren.. bare for at give en fornemmelse for hvor stort der er. Og det er kun en ud af 4 etager... Det næste her er i loftet mellem stuerne - fyldt med små finesser over alt (Søs, du ville elske det også..)

Har arbejdet i dag... og der er så meget at fortælle om det igen, men undlader det for at bevare den skønne stemning der er omkring huset i det her indlæg...