Update for laaaang tid :-)

NU er det tid til opdatering herfra… Det er som om at jo længere der går mellem at jeg får skrevet desto sværere er det at få sat mig ned og skrevet. Der er sket så meget siden sidst at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde..
Jeg har været her snart en måned – men det føles som meget længere. Måske fordi jeg har oplevet så meget eller måske fordi jeg virkelig godt kan lide at være her… Det føles rigtigt. Byen er jo skøn - der er bare liv og leben uden lige. Det kan også godt liiige være lidt trættende med konstant larm altså.
Jeg nåede at bo en uge hos mr. Calzone i Central Harlem. Og det er altså et fint sted... Jeg kan sgu godt lide Harlem. Jeg har oplevet sjove race-klicheer som et sort par jeg gik forbi i Central Park (hør lige mig... da jeg gik i Central Park) hvor kvinden var pænt stor. Da jeg gik forbi dem sagde kvinden 'don't check out skinny white chicks' på sådan rigtig amerikansk. Ret sjovt. Hørte også en anden mand sige, da jeg og en anden hvid pige gik forbi ham, 'i ain't gonna fuck white girls - they don't even got an ass'... Det har jeg sgu aldrig oplevet før. Jeg har flere gange hørt sorte beskylde hvide for at være racister, ved at sige, at de tager hvide først i en kø, bare fordi de er hvide! Det er simpelthen noget der kan sætte mit pis i kog, men man kan ikke gøre andet end at ryste på hovedet af det.
Jeg har været med til et seminar på Staten Island der forsøgte at hjælpe flygtninge fra Liberia hovedsaligt. I 80erne og 90erne deporterede den amerikanske regering åbenbart en masse flygtninge fra vest Afrika til Saten Island - og de lever bare i slum i dag. Mange af de unge der er født her i USA har aldrig oplevet Afrika, skolerne er dårlige, mange er afhængige af stoffer og voldsraten i det område stiger og stiger. Deres forældre tror alt er farligt fordi de bor i det område, så prøver endda at få deres børn til at blive hjemme fra skole.. Helt skørt altså.
Jeg kom derud med Mr. Calzone og gik så hvordan ildsjæle prøvede at hjælpe de unge videre. Det var bare rigtig fedt at se hvordan det fungerer i US. Det var lidt som de der ildsjæle man ser i Oprah eller Dr. Phil. 'Guys - your parents have written their book, now it is up to you to write your own book. And it can be different!' og 'I grow up here, man - amongst violence and drugs - and look at me today. I'm a succesful laywer. If I could - then you can!'. Ret fedt at opleve altså. Til det der seminar var der en masse fra alle mulige organisationer og jeg oplevede også lige hvor effektive amerikanerne er til at networke i frokostpausen. Alle gik rundt og gav hånd og snakkede i fem min og gav businesskort og så videre... Jeg nåede slet ikke at få noget at spise fordi der hele tiden var folk der liiige havde hørt hvad jeg fortalte til en anden og da liiiiige kendte en i Liberia jeg liiige skal prøve at kontakte og stak et kort i hånden på mig og forventede lidt at få et igen... Tror jeg laver nogle små pap-stykker hvor der står mit navn og nummer og email på og en eller anden opfindsom fin lang titel på den ene side og en smiley på den anden - bare for at have nogle at give igen når de står der foeventende og flagrer med en fremstrakt hånd. Men da alt kom til stykket, stod jeg med 10 business-kort i hånden, en meget overvældet hjerne, ude af stand til at skelne den ene fra den anden og med rumlende mave da frokostpausen var slut og vi hastede ud af døren fordi Calzonetti skulle til et andet møde og insisterede på i det mindste at følge mig tilbage til Manhattan.

Ud over det er jeg blevet en flittig FN-ganger og lader som om jeg har vigtige ting at tage mig til dernede – det har jeg ikke ud over at se på det konferencerum vi skal bruge til et program om en måned. Men jeg er der bare. Jeg har adgang til en masse forelæsninger og møder med mit FN-kort, så holder godt øje med hvad der sker J.
Jeg er så småt begyndt at tænke på min praktik-rapport og hvad dælen jeg dog skal gøre med den, så i dag undersøgte jeg da lige mine muligheder for at komme på biblioteket… der er 86 afdelinger af New York Public Liberary i NYC! 86 alligevel venner. Så har da også fundet de første 4 der ligger rimelig tæt på hvor jeg bor. Selvom jeg jo på en måde har masser af tid når ikke jeg arbejder fast fra 9 til 5 hver dag synes tiden alligevel at forsvinde for mig.. der er så mange ting jeg gerne vil nå, men som om jeg ikke helt har tid til at nå dem alle. Er lidt bange for, at der går uni-mode i den hvor jeg bruger en hel dag på ting der kunne have gjort hurtigere og langt mere effektivt. Det må jeg se om jeg kan slippe ud af.
Her til aften har jeg været til fernisering på et galleri der udstiller Johnny Madsens billeder… Skørt at tage til Ny Jårk og så udstiller Johnny Madsen og spiller et par sange. Selvsagt var der fyldt med danskere til den reception, men det mest spektakulære var dog Johnny Madsen og Rene Friis stå og snik-snakke sammen som nogle der kender hinanden rigtig godt – forestiller mig at de i virkeligheden er far og søn. Kan simpelthen ikke gennemskue deres forbindelse.
Ellers har jeg fundet et supermarked der importerer tyske og skandinaviske ting så købte nærmest alle de poser Katjes poter og killinger (min ynglings lakrids) de havde. Det kan altså redde alt.
Hvis nogen er kommet helt herned er det imponerende – det var en lang tankerække den her gang J. På mandag har jeg været her i en måned – det skal nok udløse lidt tanker og om ikke andet skal jeg fortælle om min weekend der so far inkluderer fest i Bronx, en tur i svømmehallen, en tur med IKEA-færgen til IKEA i Brooklyn efter rugbrøds-blanding, og en tur i bio og se Crude.